På dette sted blev der i 1465 opført et stenhus som bolig for en skolemester, der fik titel af lektor. Han var præst og stod for at undervise eleverne i den katolske lære, så de var forberedt til en gerning i kirken. Undervisningen foregik for en stor del her i lektoratet, som huset blev kaldt. På den tid havde præsterne allerede i et par århundreder været ansvarlige for at oplære præster til omegnens sogne, og hensigten med nybyggeriet og ansættelsen af en lektor har nok været prestige.
Den sidste katolske lektor var Johann Alberdes, der tilsyneladende fik sympati for Luthers tanker i begyndelsen af 1520’erne. Han forlod Haderslev i 1525 eller -26, da han blev hofprædikant hos kong Frederik I. Da den senere kong Christian III ville indføre reformationen i Haderslev fra 1525, måtte uddannelsen af præster naturligt nok også laves om. Christian tilkaldte to protestantiske teologer fra Tyskland – Johann Wenth og Eberhard Weidensee, der overtog lektorens opgaver og tilpassede undervisningen til de lutherske tanker. Desuden stod de for at ”omskole” de katolske præster i omegnen, så de kunne varetage deres embeder under de nye forhold.
I nogle år blev Haderslev på den måde et af de få steder i Norden, hvor man kunne blive uddannet i luthersk teologi, så præsteskolen her tiltrak studerende langvejs fra. I 1537 genåbnede Københavns Universitet i luthersk udgave, og præsteskolen i Haderslev ophørte, da der ikke mere var behov for den.