Her er et fantastisk flot billede fra 1936 der viser livsnerven i Gram, nemlig telefoncentralen med de to omstillingsdamer, og bestyreren længst til højre, frk. Ellen Kohl, som var datter af den gamle stationsforstander Kohl på Gram Banegård.
Dengang gik der ledninger ud til alle abonnenter. Ville man i kontakt med folk, drejede man på telefonens håndsving og centraldamen spurgte, hvem man ville snakke med. Hun satte derefter ens stik i tavlen, og man var nu forbundet med den ønskede. Skulle man tale med en fra naboby- en, ringede centralen op hertil og forbandt abonnenten med centralen i nabobyen, der så sørgede for videre opkobling. Det var også muligt at få en sludder med kunderne, og om nødvendigt følge lidt med i, hvis der skete alvorlige eller spændende ting i byen og omegnen.
Automatiseringen kom først i halvtredserne, og den store telefoncentral ved posthuset blev bygget.
